Central Loire – flod, frugt og finesse
Loire er et af Frankrigs mest alsidige vinområder – en lang dal, hvor floden slynger sig gennem landskaber med vinmarker, slotte og landsbyer. Regionen, kendt som Centre-Val de Loire, strækker sig gennem hjertet af landet og rummer nogle af Frankrigs mest berømte appellationer som Sancerre eller Reuilly - og ikke mindst Pouilly-Fumé, områdets mest ikoniske hvidvinsappellation.
Klimaet er overvejende kontinentalt, med kolde vintre og varme somre, hvilket giver lange modningsperioder og stor aromatisk intensitet i druerne. Det er her, Sauvignon Blanc viser sit reneste og mest præcise udtryk – med levende friskhed, høj syre og tydelig mineralitet. De fleste producenter arbejder med gæring i ståltanke for at bevare druens naturlige aroma, mens nogle vælger en kort lagring på eg for at tilføre rundhed og dybde.
Pouilly-Fumé ligger på Loireflodens højre bred, over for Sancerre, i departementet Nièvre. Appellationen dækker omkring 1.350 hektar og producerer udelukkende vin på 100 % Sauvignon Blanc. Navnet “Fumé” henviser både til druernes let grålige skær ved modenhed og til vinens karakteristiske duft af pierre à fusil – den røgede mineralitet, der stammer fra de flint- og lerholdige jorde. Sammen med kalk og mergel fra de såkaldte kimmeridgiske lag giver dette et terroir, der forener kraft, spændstighed og finesse.
Vinene fra Pouilly-Fumé er rene og elegante, med noter af citrus, grapefrugt og hvide frugter, understøttet af en let røget og saltet undertone, som giver vinene deres unikke karakter. De kan drikkes unge for deres livlige friskhed eller gemmes for at udvikle større dybde og kompleksitet.
Hos Le Vin repræsenteres Loire af Pouilly-Fumé fra Domaine Roger Pabiot – Coteau des Girarmes, en vin med finesse, mineralitet og friskhed, hvor citrus, hvide frugter og en let røget tone mødes i perfekt balance. Her vil du hos finde et alternativ fra en mindre kendt vingård med stigende anerkendelse, også baseret på Sauvignon Blanc: Chenonceaux med Château de Fontenay – L’Ingénue.
Se mine udvalgte central loire-vine
-
Domaine Les Casacades - Corbières "Cascade"
Normalpris 149,00 DKKNormalprisUdsalgspris 149,00 DKK -
Mas de Capdaniel - Terrasses du Larzac "Les Cormiers"
Normalpris 159,00 DKKNormalprisUdsalgspris 159,00 DKK