Alsace – sol, sjæl og terroir

Alsace er et område, som mange danskere allerede kender og elsker. I årtier har det været et yndet rejsemål – og et af de franske vinområder, som danskerne har drukket mest fra. Danmark er faktisk den femtestørste importør af alsacisk vin målt i omsætning, og den fjerde i mængde.

Klimaet i Alsace er helt unikt: regionen ligger i læ af Vogeserne, hvilket gør det til et af de tørreste og mest solrige steder i Frankrig. Samtidig byder området på en utrolig kompleks jordbund med granit, sandsten, ler, kalk og vulkansk sten - et ægte mosaik af terroir.

Her navngives vinene efter druesort, og de mest kendte er Riesling og Gewurztraminer, men også Pinot Gris, Sylvaner og Muscat spiller en vigtig rolle. Mange af disse indgår desuden i traditionelle blandinger som Edelzwicker (Alsace blanc).

Selv om Alsace først og fremmest kendt for sine frisk og aromatisk hvidvine, findes også rødvine altid lavet med Pinot Noir (alsace rouge) - friske, elegante  med noter af kirsebær og krydderi, som vinder mere og mere popularitet (fra 2% til 10% af produktionen i de sidste 30 år)

Endelig finder man også her Crémant d’Alsace – den mest populære mousserende vin i Frankrig efter Champagne. Den fremstilles efter den klassiske méthode champenoise, hvor den anden gæring foregår direkte på flasken, præcis som i Champagne. Denne traditionelle metode giver fine, vedvarende bobler og en cremet struktur, som tilfører vinen elegance og balance.

Hos Le Vin repræsenteres Alsace af Famille Hebinger fra Eguisheim – en biodynamisk producent, der skaber vine med præcision, energi og personlighed.