Languedoc – højde, friskhed og karakter

Languedoc er et stort vinområde i det sydlige Frankrig, omgivet af Middelhavet og beskyttet af foden af Massif Central. Regionen har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling – Længe forbundet med ' masseproduktion, men i dag et sandt laboratorium for kreativitet og kvalitet. En ny generation af vinbønder, ofte med rødder uden for området, har givet nyt liv til gamle marker og skabt vine med både karakter og personlighed. Her mødes sol og højde, havbrise og bjerge, og resultatet er vine, der forener varme, struktur og friskhed. Jordbunden er ekstremt varieret - kalksten, ler, skifer, grus og rullesten - og giver vinene en sjælden kompleksitet.

Languedoc repræsenterer i dag en af de mest dynamiske udviklinger i fransk vinproduktion. Fra at lave enkle dagligvine skaber området nu autentiske, præcise og elegante vine, hvor håndværk og terroir står i centrum. Blandt de mest spændende appellationer, som Pic Saint-Loup eller La Clape - finder man Terrasses du Larzac, som på få år er blevet symbolet på denne fornyelse.

Appellationen blev oprettet i 2014 og ligger nordvest for Montpellier, på skråningerne af Larzac-plateauet i 150-400 meters højde. Kombinationen af middelhavsklima og store temperaturforskelle mellem dag og nat giver vinene en særlig friskhed og kompleksitet. De varierede jordtyper - kalk, skifer, ler og rullesten - danner grundlag for blandinger af Syrah, Grenache, Mourvèdre og Carignan, som giver dybe, balancerede vine med aromaer af røde og mørke frugter, krydderier og urter fra garriguen. Vinene er kendetegnet ved deres elegante struktur, silkebløde tanniner og den karakteristiske kølige energi fra højderne.

Vinbønderne i Terrasses du Larzac deler en fælles filosofi: at udtrykke deres terroir med respekt og omhu. Omkring 80 % af vinmarkerne dyrkes økologisk, og samarbejde og fællesskab er en central del af områdets identitet. Arrangementer som “La Circulade Vigneronne” samler hvert år producenter og vinelskere i en festlig fejring af områdets mangfoldighed og liv. Languedoc er i dag mere end blot en region - det er en ånd: fri, nysgerrig og dedikeret til kvalitet. Et sted, hvor solen møder højdernes friskhed, og hvor vinene udtrykker både styrke og finesse.

Hos Le Vin repræsenteres Languedoc af Terrasses du Larzac fra Mas de Capdanel – Les Cormiers, en vin med dybde, elegance og bemærkelsesværdig friskhed, hvor frugt og terroir står i perfekt balance.
Her vil du også finde et alternativ fra et større område, men hvor man stadig producerer vine med høj kvalitet og tydelig karakter: Corbières med Domaine Les Cascades.